Grafisk Tekniker

Vi er en klasse med et godt sammenhold, masser af humor og skæve indslag. I klassen har vi alle en eller anden form for rolle der repræsenterer vores personligheder – og vi bærer rollerne med ”stolthed”.

Humor er nøgleordet! Der går ikke en dag uden gode grin, sjove misforståelser og røde kinder. Bliver den gode stemning i klassen kvalt i kedelig undervisning og tørre facts, skaber vi hurtigt nogle sjove situationer, som de fleste kan gine med på. Og som vores lære Søren siger, så er det kun mobning hvis der er under tre der griner! Det har vi taget til os.

Vi er en forholdsvis lille klasse med kun 11 ”faste” elever og 4 jokere. Jokerne er Vores mesterlære- medstuderende, der kommer ind når De savner os for meget.

Rollerne
Der findes ikke den ting Annemette Ikke kan misforstå og den lumre værkstedshumor har hun bragt med til klassen. Det blev hurtigt klart, at Annemette som den eneste i klassen med barn, og som anden ældste, påtog sig moderrollen - ikke mindst over for Patrick, som er klassens yngste (deraf navnet møgungen.) Patrick er klassens spradebasse, der i sin fritid går meget op i landevejscykling. Vi er dog ikke helt sikre på, at Patrick kan alle de basale færdselsregler endnu.

Ronni har en seriøs romkugle fetich og serverer kantinen ikke romkugler bliver han fuldkommen umulig at omgås, derfor navnet Ronni romkugle. Med sin knap så pædagogiske tilgang til opdragelse, er han blevet udråbt til ”far” for klassens yngste kid - Møgungen. Det skal nok ”ende godt”. Rikke ér begyndt at sige en smule, men der gik lidt tid før vi egentlig blev klar over, at hun kunne tale. Med hendes stille og rolige væsen, bidrager hun ikke til unødig støj i klassen. Annette kommer som regel inden kl. 9 - men kun hvis hun er tidligt oppe! Hun kickstarter ofte dagen med en plade chokolade og en cocio – så er hun i gang. Havde undervisningen foregået i GIF billeder, så havde Thomas formentlig fulgt med i det hele, da det er hans store passion. Han har støvsuget nettet for GIF filer fra hele verden.

Som de fleste andre klasser har vi også vores egen gamer i Christinna. Det er hende, som drengene nørder computer spil med. Anne fyldte kort tid efter skolestart 31 år og blev derfor alderspræsidenten i klassen og hun er tydeligvis også den mest modne. Som alle ved, så taler folk fra Randers sjovt og det er også tilfældet med Simon. Han er derfor vores Mr. Dialekt. Kristoffer har lagt karrieren inden for militæret bag sig, men går nu under tilnavnet Mili Guy. Perfektionisten i klassen er Sandie. Hun har med sin uddannelse som mediegrafiker flere kompetencer end resten af klassen og ender ofte som vi andres livline, når der er krise.

Strukturen
Vores hverdag på grafisk tekniker uddannelsen er en smule anderledes end f.eks. mediegrafiker og webintegrator uddannelserne. Den er mere praktisk anlagt, da en del af vores timer foregår i værkstedet. Det er måske derfor vi allerede har fanget værkstedsjargonen?

Lærerne har ordet
Man skal nogen gange passe på med at bede andre om en udtalelse, men vi valgte alligevel at spørge vores lærere Søren og Tanja, om Deres mening om klassen. Søren siger blandt andet: ”Jeg syntes I er en god klasse. I er rigtig gode til at hjælpe hinanden når der er brug for det og så er det jo sjovt at være her”. Om klassen havde Tanja at sige: ”I er en homogen og velfungerende klasse og vi er glade for Jer”.

Anne Carolina Riis
Drømme Job:
Min egen lille virksomhed med digital print og eventuelt storformat
Annemette Host Hansen
Drømme Job:
Har ikke bestemt sig endnu!
Annette Klarskov Randropp
Drømme Job:
At lave trykte ting
Christinna Steensgaard Damm
Drømme Job:
Dope Grafisk Tekniker
Kristoffer Skaaning Toft
Drømme Job:
Noget indenfor Off-set tryk eller Serigrafi
Patrick Hjorth Laursen
Drømme Job:
Arbejde indenfor Serigrafi branchen
Rikke Lykkegaard Bom
Drømme Job:
Dope Grafisk Tekniker
Ronni Steen Thomsen
Drømme Job:
Dope Romkugle Nyder!
Sandie Mie Pedersen
Drømme Job:
Selvstændig Designer
Simon Bay Juul
Drømme Job:
Arbejde på en stor spændene maskine
Thomas Steen Kristiansen
Drømme Job:
At være Patricks bedste ven!